fbpx
Karolineterapi.dk

Grupper

Gruppetilbud for hhv. kvinder og mænd med efterfødsels-reaktioner

Efterfødselsreaktioner kræver tidlig indsats

Efterfødselsreaktioner rammer 15-20 % af alle nybagte mødre. For mænd er tallet 10 %. Mange går for længe uden hjælp. Det koster menneskeligt.

Vi tilbyder en veldokumenteret gruppebaseret intervention, der møder kvinderne og mændene tidligt og skaber reel forandring.


Du er ikke alene – og du er ikke forkert

At blive mor og far er en af livets største forandringer. For mange er det ikke kun smuk og bevægende – det kan også være overvældende, skræmmende og ensomt. Hvis du oplever angst, tristhed, skyldfølelse eller en fornemmelse af at have mistet dig selv, er du langt fra den eneste.

Vi tilbyder en tryg og professionel samtalegruppe, hvor du kan møde andre i samme situation – og få rum til at tale om det, der er svært.


DET SIGER TIDLIGERE DELTAGERE

„Det har været rørende og forløsende at mærke, at andre har det ligesom mig.“

„Bare det at sætte ord på det, jeg føler, har hjulpet. Tingene behøver ikke at blive løst.“

„Jeg har fået større forståelse for mig selv.“

„Det giver meget at lytte til de andre – det er gået op for mig, hvor godt det er med gruppe.“

„Vi har været ærlige og faktisk brudt tabuer.“

„Godt at kunne spejle sig i hinandens følelser.“

„I skaber et godt og trygt rum, hvor der er plads til gråd og grin.“


Hvad tilbyder vi?

En kønsopdelt struktureret samtalegruppe med 6 kvinder eller mænd, der alle befinder sig i samme livssituation. Gruppen mødes 6-8 gange á 2 timer og ledes af to erfarne, professionelle fagpersoner.

Tilbuddet er velafprøvet og bygger på et veldokumenteret koncept, hvor det at spejle sig i andre med lignende erfaringer har en dokumenteret helende effekt – fordi det modvirker følelsen af at være forkert eller alene. Det giver håb.

Typiske temaer i gruppen:

  • At være en god nok mor/far
  • Skyldfølelse og dårlig samvittighed
  • Tilknytning til dit barn
  • Identitet – hvem er jeg nu?
  • Parforhold og seksualitet
  • Egenomsorg

Hvem er tilbuddet for?

Tilbuddet henvender sig til mødre og fædre, der oplever efterfødselsreaktioner – typisk i perioden 2–12 måneder efter fødslen. Det kan komme til udtryk som:

  • Angst eller uro
  • Depression eller tristhed
  • Isolation og tilbagetrækning
  • Manglende tro på sig selv som mor eller far

Tilbuddet er særligt relevant for forældre, der scorer over 11 på EPDS-screeningen for fødselsdepression.


Hvem står bag?

Gruppen ledes af psykoterapeut MPF, familiebehandler og parterapeut Karoline Knudtzon i samarbejde med sundhedsplejerske Charlotte Munch Nielsen, der har en 3-årig uddannelse i Narrativ Samtalepraksis fra Dispuk.

Det praktiske

Gruppegangene foregår som udgangspunkt hos jer eller i nærmiljøet.

 

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil have mere at vide, er du velkommen til at skrive eller ringe til os:

Karoline Knudtzon

📧 karolineterapi@gmail.com

📱 26 43 25 90

Charlotte Munch Nielsen

📧 chamunch@gmail.com

📱 60 60 92 08

Er du fagperson? Vi kommer gerne ud og fortæller om tilbuddet – til sundhedsplejersker, jordemødre, praktiserende læger eller andre, der møder familier i sårbare perioder.

Tag det første skridt – skriv eller ring til os i dag.